Fra arkiv til færdig tegning…

Det vi får stillet til rådighed  via Rigsarkivet af originalt materiale, må rentegnes før modelbyggerne kan gå i gang. Et projekt i sig selv. Et omfattende arbejde.

Ja…  det er ikke på computer..

Men udover selve skibet  omfatter et 1800 tals sejlskib mængder af udstyr der  er sværere at finde i Rigsarkivet.

Tegninger til mængder af dele som ikke foreligger samlet.

Masterne  eksempelvis.   Masterne findes aldrig eller kun sjældent på originaltegningen. Og hver af disse tårne….hver for sig opdelt i flere dele..   skal tegnes. Det samme gælder bovspryd og ræer, småbåde, under tiden mange forskellige … ristværk…..  og blokke i allehånde størrelser.  Kanoner..  Tilsammen  bliver det rigtig, rigtig mange ting, og effekter der indgår i apteringen af sådan et tremastet sejlskib… men som på den tid håndteredes som standardudstyr, løbende blev produceret til lager.  

Bogstaveligt talt lagervare der kunne rekvireres i passende størrelser og udformninger…. Til flådens skibe.. Så skal del for del findes frem, samles, tidsfæstes for at sikre autentiteten. 

Sikre at ”den enkelte del blev brugt på netop dette skib.. 

En model til Strandingsmuseet, endte på en samling af noget nær 200 detailtegninger.