Orlogsmuseets Modelbyggerlaug´s

..opstart

og virke..

Af: Ole Lisberg

Orlogsmuseet var tilbage i 1980-erne endnu ikke etableret i egen udstillingsbygning. Grundlaget, Søværnets historiske modelsamling var efter år med en omtumlet tilværelse i Nicolaj Kirke og på Valdemar slot på Tåsinge opbevaret i magasin på Quinti Lynette.

Og der var tale om opbevaring,

Fremdeles ikke udstilling. Det var trangt i de små huse med lokaler der ikke var bygget til eller velegnede til at modtage besøgende. Det lod sig gøre, men kun ved forudgående telefonisk aftale og hvad angår gruppebesøg kun i begrænset omfang. Et sted, selvsagt ikke egnet til at tiltrække den almindelige besøgende, men til nød for den særlige gruppe af mennesker med specifik interesse for modeller, for historie og behov for adgang til museets samlinger.

Og der kom folk.

Mennesker med interesse for sagen. Folk der ønskede at studere skibsmodellerne på tætteste hold. De samme personer var ofte i sagens natur interesserede i at få skibstegninger at se og kopier af originaltegninger fra Rigsarkivet, fik man ofte fremskaffet til visning i Quinti Lynette, så interesserede kunne studere og arbejde med dem.

Det fungerede, men samtidig arbejdede vi hen mod at skaffe de rigtige rammer, bedre rammer, fysisk såvel som økonomisk. Vi søgte et mere passende hjem for den historiske samling, hvilket lykkeligvis faldt på plads i 1989 hvor vi kunne flytte ind i Søkvæsthusets Bådsmandsstrædefløj.

I Norge og Sverige var det anderledes

Andre landes større søfartsmuseer havde dengang et tilknyttet modelbygger-værksted med en fastansat, en lønnet modelbygger, der passede og vedligeholdt museets samlinger, restaurerede modellerne og byggede nyt, hvilket burde være en naturlig del af et søfartsmuseum.

Sådan var det ikke i Danmark. Orlogsmuseet var en selvejende institution stiftet i 1956 med meget beskedne personaleresurser og en modelsamling oprindelig knyttet til modelværkstedet på Orlogsværftet, der omfattede den historiske modelsamling og havde lønnede modelbyggere ansat, senest Otto Ludvig Dørge og Erik Werge. Da modelværkstedet på Orlogsværftet blev nedlagt, flyttede man samlingen fra Modelkammeret til udstilling på 2. etage i Nikolaj Kirke og delvis til Niels Juels gamle slot, Valdemar Slot på Tåsinge. Udstillingen i Nicolaj Kirke blev atter lukket i 1972 og i 1983 blev Afdelingen på Valdemar Slot også nedlagt og endelig var hele modelsamlingen samlet i Søværnets lokaler på Quinti Lynette.

Og fast tilknyttede modelbyggere var der ikke grundlag for

Vi indså at det på denne baggrund var det interessant for Orlogsmuseet at have kontakt med gode individuelle modelbyggere, der på frivillig basis kunne være bistå museet med vedligehold og evt. nybygning.

Allerede i tiden på Quinti Lynette blev ankermænd som Peter Beisheim, Niels Probst, Svend Petersen, Peter Maack og Per Jessen tilknyttet museet.

Modelbyggeren generelt en mand, der med sine hænder skabte skibsmodeller, hvis kvaliteter var svære at værdsætte for andre end ligemænd. En person, der oftest havde arbejdet alene uden kontakt med andre med samme interesse. Det var hvad vi oplevede på Orlogsmuseet og vi så en mulighed for at samle kræfterne ved en egentlig foreningsdannelse.

Orlogsmuseets Modelbyggerlaug blev dannet i1980’erne og arbejdet udviklede sig.

Ud af dette samarbejde voksede et behov for at studere tegninger af specifikke orlogsskibe fra sejlskibstiden. Arbejde med historiske detaljer og ud fra originale konstruktions tegninger skabe arbejdstegninger til at arbejde efter og tilvirke modeller i eget værksted eller hobbyrum i privaten. Alt blev researchet og gennemtænkt. Der kunne være spørgsmål om farvesætning af modellen eller det kunne være rig-tegning fra en specifik tidsperiode eller spørgsmål om design af kanoner eller andre synlige genstande på dækket af den kommende model.

Ingen detalje var for lille.

Med udgangspunkt i Rigsarkivets materiale arbejdede man med et princip, man kan kalde ”modelbyggeri på videnskabeligt grundlag”, hvilket prægede kvaliteten af arbejdet i Modelbyggerlauget. De to herrer Probst og Maack fik begge sæde i Laugets bestyrelse og arrangerede aftenundervisning med foredrag i forskellige aspekter af modelbyggeriet.

Det blev museumsinspektør Ole Ventegodt, der som sekretær tog sig af forbindelsen til museet. Som direktør var jeg fuldt engageret i indflytningsplanerne på Søkvæsthuset, men havde alligevel personlig kontakt med nogle af de mest engagerede. Her skal som eksempel nævnes Niels Probst og Peter Maack der begge ofte kom på museet og diskuterede deres problemer.

Niels Probst var på denne tid luftkaptajn og medførte altid kopier af skibstegninger og arkivmateriale på sine flyveture rundt om i verden. Hvis der var aftener, hvor flyets besætning overnattede på hotel i udlandet, sad han studerede medbragte arkivalier. Til museet kom han ofte om formiddagen, direkte fra lufthavnen og i fuld uniform med kasketten under armen for at hente materiale med sig til videre studier. Han var optaget i at løse mysteriet med skibskonstruktioner på 1600-tallet, hvor de bevarede skibstegninger var meget summariske. Ved beregninger i forhold til angivne dimensioner på skibstømmeret kunne han beregne skibsskrogets udformning ganske præcist og derfra konstruere tegninger i rette størrelsesforhold til brug for modelbyggeren. Hans beregninger er beskrevet i bogen om Christian 4.s flåde.

Peter Maack var tandlægen, der siden barndommen havde haft modeller som hobby. Han mente, at det ikke var værd at forøde sit liv med fjernsyn, men satte sig hellere hver aften i sit kælderværksted og byggede skibsmodeller af helt uforståelig kvalitet. Han indgik i et fast samarbejde og partnerskab med Niels Probst og kom i perioden fremover til at dække de huller, som fandtes i Orlogsmuseets oprindelige modelsamling. Hans modeller var skuemodeller, med korrekt skrog, rig og farvesætning tilført et lille krydderi i form af særligt udformede detaljer som gav ekstra liv til helheden. Han tilførte museet 11 store modeller gennem årene og hans arbejde må betegnes som de bedste i samlingerne.

Lauget havde mange modelbyggere, der leverede arbejder af høj kvalitet, til stor glæde for Orlogsmuseet. Her kan nævnes Svend Petersens 1700-tals fregatter………,Henning Strarups store topografiske model af Gammelholm fra 1767, Kim Kanstrups moderne korvet Olfert Fischer og Poul Becks modeller af danske ubåde. Som den hidtil største fællesopgave fuldførte lauget den store topografiske model af Holmen og Orlogsværftet, da aktiviteterne var på sit højeste under den kolde krig. I dag udstillet i Orlogsmuseets samlinger på Krigsmuseet.

Foruden Orlogsmuseets samlinger har Lauget været aktiv med levering af skibsmodeller til Strandingsmuseet Thorsminde, til forsvarsstaben i Karup og nu også bygger man en stor model af korvetten Fortuna som kirkeskib til den danske kirke i Paris.

Aktiviteterne i Orlogsmuseets Modelbyggerlaug har været og er fremdeles omfattende. Det skyldes i høj grad dygtige og ihærdige formænd og deres bestyrelser. Her skal nævnes Laugets formænd gennem tiderne: Peter Beisheim, Per Jessen, Poul Beck, Poul Henrik Westh og nu Niels Mejdal.

Ole Lisberg Jensen var Orlogsmuseets direktør 1984-2004.