Fra arkiv til færdig tegning…

Skibet havde vi. Men et 1800 tals sejlskib omfatter mængder af udstyr der  er sværere at finde i Rigsarkivet.

Tegninger som sjældent foreligger samlet.

For at være tro mod historien, må det vi har stillet til rådighed  af originalt materiale, først og fremmest gennemgås, tidsfæstes og rentegnes. Et projekt i sig selv, et omfattende arbejde.

Og Ja…  det er ikke på computer..

Masterne  eksempelvis.   Masterne findes aldrig detaljeret og kun sjældent på originaltegningen af skibet. Og hver af disse tårne, skal der redegøres for,   hver for sig opdelt i flere dele.. når man vil bygge en skalamodel. Hver del skal tegnes. Master samme, bovspryd og ræer, småbåde, oftest flere forskellige på sammen skib… ristværk…..  og blokke i allehånde størrelser og kanoner..  Tilsammen  bliver det rigtig, rigtig mange ting, og effekter der indgik i apteringen af et tremastet sejlskib… håndteredes dengang som standardudstyr. Bogstaveligt talt lagervare der kunne rekvireres i passende størrelser og udformninger…. til anvendelse i flådens skibe..

Brugsvarer som var under konstant udvikling, og løbende blev produceret til flåden.  

Til Fortunas  småbåde var der i rigsarkivet tegninger af alle fem Til gengæld var der, som det fremgår, på samme tegning flere udformninger flere konstruktioner at vælge imellem.

I dag skal del for del findes frem, senere samles, tidsfæstes for at sikre autentiteten. 

I tilfældet St. George modellen til Strandingsmuseet, endte det på en samling af noget nær 200 detailtegninger.

Intet var statisk. Ændringer  kom  løbende. Det var ikke museumsgenstande og kulturarv man vedligeholdt. Det var "state of the art" det bedste teknologien til enhver tid kunne frembringe. Skibene og deres tilbehør var i konstant udvikling.

Tegningen til Fortunas barkasse herover, forsynet med Schifters signatur og datoen 1818 er et godt eksempel. Der er på tegningen to faconer på stævnen at vælge imellem. Jævnfør den tilføjede tekst    (  her til højre ) Tegningen  er modificeret i 1839.  Problemet står tilbage, hvilken udgave, hvilken stævn, vi skal vælge. Hvilken  er den rigtige og historisk korrekte.

Båden herunder også oprindelig tegnet til Diana klassen ( Fortuna ) er i en 1827 udgave blevet forsynet med tomme kobbertanke, der gjorde den synkefri og  dermed en sikker redningsbåd.

"Det med blåt viste er  den anden forandring som efter Overequipagemesterens mundtlige Ordre til Mestersvend Richter er udført på fartøjer efter denne tegning.

Denne forandring er udført på nr, 29.

Søe Etatens Construktionskammer 7. August 1839"