Otto Ludvig Dørges model af Schifters fregat Rota
46 kanonerBygget 1838 på Nyholm
Dørges model står i et magasin for skolens rengøringsfolk. Trangt omgivet, pakket ind i rullestativer og sække. .
Begge bundpladene, som skibet hviler i, såvel den store som den mindre del er for brede til at kunne passere gennem døren ind til kælderrummet.
Modellen må løftes ud af lejet for at kunne komme igennem.
længde mesanbom til spidsen af klyverbommen 153 cm
længde skroget fra hæk til stævn 113 cm
Højde fra pladen ( vandlinien ) til stormastens top 110 cm
Bundpladerne af krydsfiner 2 cm
Målt under bundpladerne. Skrog og messing-støttefod 15 cm
Total højde 127 cm
Bundpladernes mål ( delt i to ) den øverste ( originale ) 85 X 122 cm
Nederste plade ( formentligt lavet for transporten ) 87 X 182 cm
Messingfoden ( ses herunder ) fra kølen og ned 9 cm
Vinduer og rammer beskadiget. Løs ramme til styrbord. Roret har jeg ikke kunnet vurdere.
Båden der har hængt i de to davider ligger løst på dækket agter.
Bruddet lige foran æselhovedet er ikke nogen stor ting, man kan forholdsvis nem fremstille et nyt, men det efterfølgende riggearbejde ser kompliceret ud.
Alt er smukt ordnet. Tovværk gennem blokke, kvejlet og bundet. Den gamle mesters arbejde tåler nok et nærmere blik, og det skal nok blive vanskeligt at holde hans orden hvis man ændrer noget.
Billedet er egentligt taget for at vise hvorledes storstaget på Rota er forankret.
Men hvor er støvet ? Modellen må formodes at være mere end 100 år. Det kan undre, at der ikke er mere skidt og snavs på billedet.