Otto Dørge
Modelbyggeren
der byggede
Holmens Kirke´s
Kirkeskib
En fastansat modelbygger på Holmen
Her er ikke brugt 3D printer ! Ingen blinkende lys. Modellen af Christianus Quintus, der i dag hænger i Holmes Kirke, bygget af Otto Ludvig Dørge er en del af vores kulturarv, er historie i sig selv og har en særlig historie knyttet til sig.
MODELSKIBSBYGNINGEN er en meget gammel kunstart, som i forhold til sin betydning har tiltrukket sig alt for ringe i interesse. Kun de færreste er klar over, hvor stor en kulturel skat »Den historiske modelsamling« er. Dens mange skibsmodeller fra forskellige tidsaldre repræsenterer et langt stykke søkrigshistorie, og flere forfattere, historikere og marine-malere har da også suppleret deres viden fra bøgerne ved besog på samlingen.
Otto Dørge var vel nok den dansker, der i sin samtid vidste mest om landets modelsamling og om skibsmodeller i det hele taget.
I 1886 startede han i skibsbyggerlære på Holmen, fire år senere begyndte han arbejdet ved modelværkstedet. Sagde først i 1942 farvel til Holmen, men ikke dermed til modelbyggeriet. Arbejdet er et af vore fineste kunsthändværk. Sagde han: Det havde et sådant tag i ham, at han fortsatte det efter at være blevet pensioneret, og fik i sit lange liv udrettet en del. Alene til modelsamlingen har han bygget ca. 40 modeller, og desuden har han lavet en mængde mindre modeller til brug for undervisningen ved søofficersskolen. Af kirkeskibsmodeller er der fra Otto Dørges værksted ialt udgået 10, og foruden har den gamle modelbygger repareret mindst lige så mange af vore kirkers gamle modelskibe. Hans modeller har ikke alene fundet plads herhjemme, men også flere steder i udlandet. Hvis vi skal have det hele med, mả vi ogsả nævne, at Dørge har leveret en mængde brudstykke-modeller til den danske marine.
Og så kan man vist godt uden videre præsentation lade den gamle modelbygger fortælle selv. Vi har bedt ham sige lidt både om sit hảndværk og om nogle af de modeller, som han sely eller hans forgængere har udført.
Jeg har aldrig fortrudt , at jeg begyndte at bygge modeller ! Mere interessant og taknemmeligt arbejde skal man lede længe efter.
Da stillingen som modelbygger blev ledig, var der naturligvis mange der mødte til prøverne , men der var også mange der ikke var tilfredse med lønforholdene, og derfor ikke interesserede sig for stillingen, da det kom til stykket. Modelsamlingen havde nemlig dengang ikke nogen egen konto, hvorfor lønnen ikke var stor.
Da jeg kom på modelsamlingen, fik jeg altid af min forgænger at vide, at der blev klaget over, at vore modeller stod tilbage for dem man havde i udlandet. Men da jeg havde fået sparet tilstrækkelige midler sammen besluttede jeg for egen regning at tage ud og se på nogle af udlandets modelsamlinger. Det var vist i 1907 at jeg fik orlov og tog til Berlin, hvor de havde nogle store samlinger. Ingen af dem kunne dog efter min mening stå mål med den danske.
Samme år var jeg i Holland, hvor der findes en betydelig samling, men heller ikke modellerne her kunne stå mål med vore.
Året efter besøgte jeg England, hvor man har mange forskellige modelsamlinger. Mit indtryk her var det samme som jeg havde fået i Holland og i Tyskland.
Ingen af deres krigsskibsmodeller var på højde vores.
Jeg har aldrig besøgt den store samling i Paris, men jeg var med til den fransk-engelske i Londonhvortil franskmændene havde sendt deres smukkeste modeller, men jeg syntes de var noget tunge i det.
Franskmændene havde forsølvet metallet på deres modeller, og sølv bliver kedeligt, efterhåden som det står ! Jeg har altid forniklet mine modeller og det er noget der har holdt sig.
I London lærte jeg en god ting Man havde der indsat modellerne i glas-montrer, og da jeg kom hjem fik jeg også ideen ført igennem her. Rigning og sejl lider enormt ved at blive børstet af for ofte.
Modelbygger Finn Knudsen arbejder med Christianus Quintus.
»Dette er tredækkeren »Christianus Quintus«,« fortsætter Dørge. »Den model har sin særlige historie. Engang den russiske kejserinde var pả besog her i landet for at hilse på sin
familie, var hun også til gudstjeneste i Holmens kirke. Kejserinden fandt det mærkeligt, at man i søfolkenes egen kirke ikke
havde et kirkeskib.
Kejserinden fandt det mærkeligt, at man i søfolkenes egen kirke ikke havde et kirkeskib.
Provst Fenger spurgte derfor marine-
ministeriet, om man ikke kunne få et skib overført fra model-samlingen til kirken, men det ville den daværende admiral ikke gå med til. Imidlertid lovede en rig mand, dampmøller Troensegaard, at bekoste anskaffelsen af en model, og jeg fik til opgave at lave den.
Det var et stort arbejde, da modellen er over to meter lang. Men i 1904 var den klar til ophængning. Prisen var med ophængningen ca. 2000 kroner. I dag vil en sådan model koste ca. 12.000. (formentlig i dag mere end 300.000 kr) Bagefter lavede jeg iøvrigt en model af samme skib til vor egen samling. Denne model var magen til den første, blot var der sejl på den.
____________________
Senere lavede jeg endnu en af »Christianus Quintus«, som blev sendt til »Naval Department« i Washington. hvor man ville opbygge en samling, der viste udviklingen af den danske krigsskibsflåde Det var meningen, at der skulle have
været sendt en hel række af modeller derover, men derefter kom der en periode, hvor Amerika ikke købte varer i Europa, og jeg fik derfor kun lavet den første model til den påtænkte samling.
»Store Christianus Quintus« var som nævnt en tredækker. Man var rundt om i de forskellige landes krigsflåder begyndt at indføre skibe med hele 3 batterier i begyndelsen af det syttende århundrede. Denne type fik derved en langt storre slagkraft end andre krigsskibe på grund af de mange kanoner, der var plads til på de tre dæk.
Forresten havde man før kejserindens besøg haft et kirkeskib i Holmens kirke. Modelsamlingens ældste smykke, »Anna Sophia«, som i 1670 blev foræret kongen af Johan van Harlingen, menes at have hængt i kirken, idet der i bunden af modellen har siddet en bolt, beregnet til
ophængning af skibet. D
enne model er dog ikke
helt nøjagtigt udført. Således er skroget i modsætning til
de fleste andre modeller ikke bygget, men derimod
udskåret i eet stykke træ. »Anna Sophia« er bekendt for dets deltagelse i Niels Juels eskadre, der kæmpede mod svenskerne.